Ejerne – Dorte & Jørgen

Vi hedder Dorte og Jørgen.

Vi har drevet Stald Skyttehus siden 2014 og sætter stor pris på naboskabet til Frøslev Plantage, og samarbejdet med Islænderklubben Skotsvæði, der har hjemmebane her hos os.

Vi er selv ryttere. Dorte var tidligere dressurrytter og opdrættede i start 90’erne DV’ere, men solgte sin sidste dressurhest i 2017. Nu  koncentrerer vi os begge udelukkende om islænderridning som har været Jørgens passion siden 1995. Det sker også at vi opdrætter et islænderføl eller to.

På Stald Skyttehus bor vi med alle vores 4-benede familiemedlemmer. Mød dem alle under menupunktet “Dorte og Jørgens 4-benede

Alle hesteracer og -typer under 152 cm i stang er meget velkomne i vores stalde, bare de er så omgængelige at de kan håndteres uden fare for liv og lemmer.

Dorte arbejder også andetsteds , Jørgen arbejder herhjemme.

Vi bor på Skyttehus og deltager i stalden som både ejere og ryttere.

______

Vi ønsker at hestene, der betros os, skal behandles, som vi ønsker at behandle vore egne. Vi satser på at bevare og udvikle den gode, rummelige og hjælpsomme ånd, som kendetegner stedet.  Det er og skal blive ved med at være et rart sted at være, både for dyr og mennesker.

Vores mission med stedet er at være et sted hvor alle føler sig velkomne i stalden og et sted hvor der er plads til at man som rytter og hest kan udvikle sig i trygge rammer.

Vores vision for stedet er at vi fortsat vil udvikle vore faciliteter yderligere, så vi holder os opdaterede inden for moderne og fremtidig hestehold.

Venlighed er den største dyd, og smilet forkorter afstanden mellem os.